Hildegard Von Bingen

Barndom og uddannelse
Hildegard blev født i 1098 i Bermersheim Tyskland. Hun var datter af ridder Hildebert og dermed af adelig herkomst. Tidligere har man ment, at Hildegard blev klostergivet allerede som 8-årig, men senere forskning har derimod vist, at hun kom i huset hos den fromme adelsfrøken Jutta von Sponheim på borgen Sponheim, for at få en god religiøs opdragelse.

Jutta havde selv, som 14-årig, fået jomfruvielse mod forældrenes vilje, og i 1112, da Hildegard var 14 år, trådte Jutta, Hildegard og en anden ung pige ind i en kvindeklausur, der blev bygget til dem ret op af et benediktinsk mandskloster på Disibodenberg. Det var et meget ungdommeligt foretagende, men de 2 unge piger fulgte den ældre Jutta med begejstring. Bibelen og især Davids salmer blev grundlaget for Hildegards religiøse og latinske oplæring.

Hildegard betegner sig selv som ulærd, men det passer nu ikke helt, for via Disibodenberg, det kloster de unge piger var tilknyttet, har hun givetvis fulgt med i tidens åndelige problemer og udviklinger. Ellers var det det manuelle arbejde, især arbejde med textiler, inspireret af cistercienserne, som stod i høj kurs hos Jutta.

Abbedisse og klostergrundlægger
Jutta von Sponheims tidlige død var måske påvirket af hendes ekstreme askese, som Hildegard ikke videreførte, da hun blev "magistra" (abbedisse) i 1136. Derimod fortsatte hun Juttas omsorg for de syge og fattige samt åndelig vejledning for alle slags mennesker. Da den lille kvindeklausur på Disibodenberg imellemtiden var vokset stærkt, så Hildegard sig snart nødsaget til, pga. pladsmangel, at grundlægge et nyt kloster, og omkring 1150 flyttede hun med sine nonner til det nye kloster på Rupertsberg ved byen Bingen nær Rhinen.

15 år senere grundlagde hun endnu et kloster ved Eibingen på den anden side af Rhinen over for Rudesheim, og i resten af sin tid som abbedisse for begge klostre, sejlede hun ofte over Rhinen mellem de to klostre.

Klostret i Eibingen findes den dag i dag, medens klostret på Ruperstberg desværre blev ødelagt under Trediveårskrigen. På sine ældre dag foretog Hildegard flere store prædikenrejser, hvor hun advarede mod verdsliggørelsen og forfaldet i kirken. Hun døde den 17. september 1179 på Rupertsberg.

Visioner
Allerede fra sin tidlige barndom blev Hildegard begavet med visioner. Hun så Gud og verden i billeder. I et brev til den belgiske munk Wibert de Gembloux beskriver hun denne synskhedens gave:" Jeg ser kun med min sjæl med åbne øjne, således at jeg aldrig lider under en ekstases bevidstløshed, men vågen skuer jeg dette ved dag og ved nat".

Denne billedverden er nøglen til adgangen til Gud. Hildegard siger selv: " Gud kan jo ikke beskues direkte, men erkendes gennem skaberværket". Her udtrykker Hildegard en typisk herskende opfattelse i middelalderen, at ved at betragte det synlige (her den fysiske verden/skaberværket), kan man få en erkendelse af det usynlige. Disse syner blev malet og afbildet efter Hildegards nøje anvisninger, så vi i dag kan frydes over de mange pragtfulde illuminationer.

Da Hildegard selv var meget usikker overfor værdien af sine syner, spurgte hun bl.a. den berømte cistercienser Bernhard af Clairvaux til råds. Han bekræftede ægtheden af hendes syner, og det førte til, at pave Eugen III ved en synode i Trier 1147/48 autoriserede Hildegards seergave, og opmuntrede hende til at nedskrive hendes visioner. Herefter blev hun kendt som Prophetissa teutonica – den tyske profetinde.

Teologiske/mystiske værker
Visionerne blev nedskrevet i 3 store bøger. Den første Scivias (1141-51), om at kende Guds veje, fremstiller Guds skabervirke gennem Skabelsen, Syndefaldet og Forløsningen (Frelseshistorien). Den anden Liber vitae meritorum, om fortjenesternes liv, beskriver hvorledes menneskets gode og onde gerninger påvirker universet. Den tredje Liber divinorum operum eller Liber de Operatione Dei, kundskaben om den statiske og dynamiske forbindelse mellem Gud og mennesker, beskriver hvordan Gud, mikrokosmos og makrokosmos står i tæt forbindelse med hinanden, en vægtig bog man kunne kalde en kosmosteologi.

Musiske og naturvidenskabelige værker
En indre hørelse var forbundet med Hildegards synskhed, således at hun også hørte musik. Det førte til nedskrivningen af 77 sange, der samledes i værket Symphonia harmoniae celestium revelationum, den himmelske harmoni, samt sangspillet Ordo Virtutum, spillet om dyderne.

Værket Liber simplicis medicinae blev senere kaldt Physica - en fortegnelse over den fysiske verden (geologisk, biologisk etc.). Causae et cura er et værk, som beskriver sygdomme, årsager til sygdomme (ud fra en teologisk synsvinkel) og deres kur (klostermedicin). Disse værker har givet Hildegard et ry som naturvidenskabskyndig og læge.